Foreningens formål m.m.
§ 1.
Foreningens navn er Kolding Kunstforening. Dens hjemsted er Kolding.
§ 2.
Foreningens formål er at fremme interessen for billedkunst og kunsthåndværk.
Dette søges opnået ved:
a. udstillinger
b. foredrag, ekskursioner og andre aktiviteter
c. at være repræsenteret i Kunstmuseet Trapholts styrelse
d. årlige bortlodninger af billedkunst og kunsthåndværk til foreningens medlemmer.
§ 3.
Regnskabsåret følger kalenderåret. Kontingentet opkræves årsvis forud. Adgang til alle medlemsrettigheder er betinget af, at årskontingentet er betalt.
§ 4.
Medlemsrettighederne består bl.a. i:
a. gratis adgang til foreningens udstillinger, samt 10% rabat ved køb.
b. reduceret pris ved foreningens øvrige aktiviteter.
c. at deltage i den årlige generalforsamling med bortlodning af kunstværker.
d. gratis adgang til Kunstmuseet Trapholt samt reduceret entré til Museet på Koldinghus.
e. mulighed for at deltage i Kunstmuseet Trapholts udstillingsåbninger og »aften-før-arrangementer«.
Generalforsamlingen
§ 5.
Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle foreningens anliggender, herunder fastsættelse af det årlige kontingent.
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden den 15. februar og indvarsles senest 14 dage forud ved skriftlig meddelelse til medlemmerne.
§ 6.
På den ordinære generalforsamling, som ledes af en af forsamlingen valgt dirigent, skal foretages følgende:
a. bestyrelsen aflægger beretning om foreningens aktiviteter i det forløbne år og fremsætter planer for aktiviteter i det kommende år.
b. det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse.
c. valg af medlemmer til bestyrelsen i stedet for de efter tur fratrædende samt valg af en suppleant.
d. valg af en revisor for et år samt en revisorsuppleant.
§ 7.
Foreningens vedtægter kan kun ændres af generalforsamlingen, og dertil kræves mindst 2/3 af de tilstedeværende stemmer på en generalforsamling, hvor mindst 1/5 af medlemmerne har givet møde.
Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig, kan kun bestyrelsen indkalde til en ny generalforsamling, hvor afgørelsen sker ved simpel stemmefl ertal uden hensyn til antallet af de mødte medlemmer. Indvarsling sker som foran nævnt.
Forslag fra medlemmer om lovændringer må inden 1. januar være indgivet til bestyrelsens formand. Andre forslag fra medlemmer kan ligeledes komme til behandling på en ordinær generalforsamling, når de inden 15. januar er indgivet til formanden.
§ 8.
Ekstraordinære generalforsamlinger kan indvarsles, når bestyrelsen finder anledning dertil, eller efter skriftlig anmodning af mindst 50 medlemmer.
Bestyrelsen
§ 9.
Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant gælder for 2 år ad gangen, således at der vekselvis afgår 3 og 4 medlemmer, som dog kan genvælges.
Bestyrelsen tiltrædes af 2 repræsentanter for Kolding Byråd, udpeget af dette. Disse har stemmeret, som de andre øvrige bestyrelsesmedlemmer.
§ 10.
Bestyrelsen vælger af sin midte en formand og en næstformand, og fordeler de øvrige forretninger mellem sine medlemmer indbyrdes, herunder en plads i Kunstmuseets Trapholts styrelse, som normalt tilfalder formanden. Hertil vælges desuden en suppleant. Ligeledes skal vælges en repræsentant til Nicolais udstillingsråd.
Bestyrelsen indkøber de kunstværker, der skal bortloddes blandt medlemmerne.
Den fastsætter regler for adgang til udstillinger, møder og bortlodninger.
§ 11.
Kunstmuseet Trapholts leder, samt Nicolais koordinator kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Foreningens opløsning
§ 12.
Foreningens opløsning kan kun ske ved en generalforsamlingsbeslutning og ved kvalificeret majoritet jfr. § 7. I så fald skal eventuelle midler tilhørende foreningen overføres til kulturforvaltningen i Kolding Kommune til indkøb af et kunstværk.
Således vedtaget på generalforsamlingen den 8. februar 2010.